Brev:
Spiser kun rugbrød og frugt
Hej Helen
Efter en længere pause vender jeg nu tilbage efter et af dine gode råd. Vores datter nærmer sig tre år med hastige skridt, og skal være storesøster til hele to babyer om halvanden måneds tid, så nu er der pludselig et hav af nye udfordringer!
Vores datter stortrives på alle måder og er akkurat så skæg, sød og fuld af temperament og livsmod, som man skal være i den alder – men hun spiser bare ikke ”rigtig mad”. Du får lige et ”overblik” over hendes typiske indtag af mad:
06.00/06.30: Havregryn (ca. ½-1dl) m. minimælk og ind imellem lidt rosiner.
08.30: En halv rundtenom rugbrød med smør eller figenpålæg på vej til vuggestuen
09.00/09.30: Frugt i vuggestuen
12.00/12.30: 1 ½-2 rundtenom rugbrød med tun, leverpostej, figen og vegetarpostej, 2 ostebjælker samt frugt (når hun er i vuggestuen, herhjemme er det meget mindre)
14.30/15.00: Frugt, bolle med smør, smoothie (uden sukker, men tit med lidt juice) eller havregryn
17.30/18.00: Aftensmad, spiser højest et par mundfulde rugbrød eller et lille stykke kartoffel.
Det er altså primært aftensmaden, der er problemet. Hun er fuldstændig uinteresseret i at smage på noget som helst. Hun hjælper ivrigt til i køkkenet, men her vil hun heller ikke smage på noget, højest dufte til det. Hun har aldrig brudt sig om varm mad. Kartofler, grød og suppe skal være minimum lunkent, og sovs har hun aldrig rørt.
På nuværende tidspunkt forløber vores måltider nogenlunde sådan her: Efter madlavning med far eller mor hjælpes vi ad med at dække bord, herefter kalder vores datter til ”spisetid” og sætter sig glad til bordet. Her serveres en almindelig, men børnevenlig, middagsret suppleret med diverse grøntsager i små skåle samt mindst en ting, vi ved, hun kan lide (fx frugt, tun eller rugbrød). Vi snakker om maden generelt og prøver fx at sige: ”se, det er de gulerødder, du skrællede” eller ”kan du huske, hvor meget blenderen larmede, da vi lavede sovsen” eller lignende.
Vores datter vælger selv, hvad hun vil øse op, og vi prøver at lade være med at fokusere på eller spørge til, hvad hun vil have og hvor meget hun spiser. Det har resulteret i en god stemning ...
... ved bordet, men vores datter spiser stadig stort set ingenting. Efter en rum tid og lidt skubben rundt med maden siger hun ”nej mere sulten - tak mad” og bærer sin tallerken ud i køkkenet. Så hygger hun sig med at lege, indtil vi andre er færdige med at spise. Vi har aldrig praktiseret ”bordskik” i den forstand, at alle bliver siddende, til alle er færdige.
Vi prøver at vise, at vi hygger os gevaldigt ved bordet, i håb om at lokke hende tilbage, men uden held. Det hjælper dog lidt på appetitten, når vi har gæster.
Det jeg spørger om, er nok, om vi skal være mere ”skrappe”. Altså insistere på, at hun bliver siddende ved bordet og smager på maden. Hendes almentilstand er som sagt fin, hun udvikler sig helt normalt og er ikke mere syg end andre børn, men det bekymrer mig meget, at hun faktisk slet ikke spiser grøntsager og kød. Hun har desuden droppet middagsluren definitivt nu, og derfor synes jeg, det er ekstra vigtigt, at hun får hele sin nattesøvn (11-12 timer), men hun er på det seneste begyndt at vågne og være sulten omkring kl. 05.00.
Fjernsyn er blevet begrænset til lidt om morgenen og maks en halv time om eftermiddagen (hun har tidligere fået lov at se noget efter maden, men det skal jo ikke være det, der trækker hende fra bordet). Vi har også prøvet at servere aftensmad allerede kl. 16.00/16.30 og så tilbyde rugbrød eller havregryn før sengetid, men hun virker simpelthen bare uinteresseret i mad. Ind imellem beder hun om mad, når hun bliver puttet, så tilbyder vi rugbrød med smør eller leverpostej og der kan hun godt sætte en rundtenom til livs inde i sengen (hun er aldrig ked af at komme i seng, så jeg tolker det ikke som ”overspringning”).
Skal vi holde op med at tilbyde noget som helst om eftermiddagen og bare nøjes med den mad, der står på bordet til aften (uden "ekstra-ting"), og så bare vente på, at hun bliver sulten nok? Det virker ret brutalt, men jeg er som sagt også meget bekymret og faktisk rigtig ked af situationen. Har bare så meget lyst til at se mit barn spise noget rigtig mad og nyde det!!
Undskyld det kæmpe lange brev, men glæder mig til at læse dine tanker!
Julehilsner herfra.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...
6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.
Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...